Nikolaj Ankerstjerne Klausen

Instagram: @nikolaj_ak/
Resultater og information: First Cycling / Pro Cycling Stats / Feltet.dk

Præsentation:

Nikolaj Ankerstjerne er ny 2. års rytter på Uno-X – Carl Ras Roskilde Junior i 2024. Nikolaj havde en god første års sæson hos Mascot Workwear.  Vi er derfor glade for at byde velkommen til Nikolaj i 2024. Nikolaj som har haft sin cykelopdragelse i Herning, bliver holdets jyske islæt i 2024.

Nikolaj er en ægte all-rounder, som gør det godt i de forskellige typer cykelløb. Han er god i afslutninger, sidder godt i feltet og kører en hæderlig enkeltstart. Dette har både givet en sejr og podieplaceringer i 2023 og Nikolaj ender også som samlet vinder af den prestigefyldte Uno-X juniorcup, hvor Team NPV Carl Ras Roskilde Junior i øvrigt vinder holdkonkurrencen. Nikolajs evner gør også at han er en del af bruttolandsholdstruppen, både på landevejen og banen.

Netop all-round aspektet kommer også frem i den snak vi har haft med Nikolaj, som siger følgende om sit idol der må betegnes som en af de bedste all-roundere ” Mit største idol inden for cykling er Wout Van Aert, da han kan alt på cyklen. Han er en stor rytter, der viser sit værd, helt klart en rytter jeg ser op til. Jeg drømmer om at kunne gøre det samme en dag og måske en dag vinde en af de store klassiker a´la Milano Sanremo eller Roubaix!

General manager, Michael Kisum byder også Nikolaj velkommen på teamet ”Vi har mødt Nikolaj mange gange til løb i 2023, både i Danmark og i udlandet. Her har vi set en rytter der kan lidt af det hele og har en god næse for finalerne, når cykelløb skal afgøres. Vi glæder os til at hjælpe Nikolaj med at udvikle sig endnu mere i 2024”

Ved siden af cyklingen går Nikolaj i 1G på HF, og skal derfor navigere i en travl skole dag sammen med cykling, træning og masser af rejsedage. Vi byder Nikolaj stort velkommen på Uno-X – Carl Ras Roskilde Junior i 2024, og glæder os til at udvikle os sammen.