Jens Hjelm Hvass Hansen

Instagram: @jens.h.h.hansen/
Resultater og information: First Cycling / Pro Cycling Stats / Feltet.dk

Præsentation:

Jens Hjelm Hvass Hansen bliver 1. års rytter på Uno-X – Carl Ras Roskilde i 2024. Jens er relativ ny i cyklingen, og har kun kørt licensløb et par år. Jens kommer med masser af råstyrke og med åbent mindset for at lære en masse af de rutinerede cykelløbs-drenge vi har på teamet. Jens har kørt i naboklubben, Holbæk Cykelsport i hele sin karriere og vi er glade for at kunne hente Jens ind på teamet.

General manager, Michael Kisum udtaler ”Med Jens på holdet er der budt op til angreb. Jens kører altid cykelløb fra fronten, og vi kommer til at se Jens alene i front med vind på snuden i 2024. Vores opgave som team er, at hjælpe Jens med at bruge sine mange kræfter på den rigtige måde”.

Jens er aktiv, både på bane og landevej og når Jens ikke cykler går han på Gymnasiet i Holbæk.

Vi har stillet Jens lidt spørgsmål omkring hans forventninger til 2024 sæsonen og hans største idol – og ikke overraskende er det en fra Holbæk:

Hvad er dine forventninger til at køre i Uno-X – Carl Ras Roskilde Junior i 2024?

Jeg forventer en masse hårdt arbejde, gode oplevelser, udvikling, læring, og kammeratskab.

Hvem er dit største idol indenfor cykling og hvorfor? “Mit største idol er Mads Pedersen fordi jeg føler at jeg, som rytter har nogle af samme egenskaber som ham og vi er fra samme område. Han er også en af grundende til at jeg begyndte at cykle, da han vandt VM i 2019”.