Ny sportsdirektør,

Efter gensidig aftale med vores nuværende sportsdirektør, Søren Lilholt, skifter vi ud på posten som sportsdirektør for holdet i 2018. Søren har valgt at trække sig på grund af et stort aktivitetsniveau. Vi vil rette en STOR TAK til Søren for indsatsen og den flotte resultatskabelse teamet har haft gennem de seneste mange år.

Vi er samtidig glade for, at det er lykkedes at lave en aftale med Dani Petersen, som med kort varsel har kunnet træde ind i rollen som Sportsdirektør. Dani kommer med stor erfaring fra trænings- og performance virksomheden AIMHIGH, hvor han som holdtræner er fast tilknyttet trænerteamet.

Dani har været en aktiv del af juniorlandsholdet og har blandt andet deltaget ved junior VM i begge sine junior år. Han har ligeledes vundet guld ved de nordiske mesterskaber i holdløb og vundet guld ved de danske mesterskaber i linjeløb for juniorer.

Som Senior har Dani kørt på det danske U23 landshold, og nåede under denne periode at deltage i to verdensmesterskaber for U23 landsholdet. Dani har igennem sin cykelkarriere vundet både en sølv og bronze medalje ved de danske mesterskaber i linjeløb for U23 og haft karriere som semiprofessionel cykelrytter i Belgien.

Det vores opfattelse, at Dani bringer en solid erfaring og nogle gode værdier med sig, og vi glæder os til at få ham om bord, så vi kan fortsætte teamets fantastiske udvikling.