VICTOR FUHRMANN

Victor Fuhrmann der siden U13 har kørt for Køge bliver en solid og stabil forstærkning til Roskilde teamet. Victor er en bomstærk og solid rytter, som både kan levere resultater på korte og lange enkeltstarter, samt begå sig i spurterne. Victor er en alsidig rytter, som kan køre i de fleste terræner. Til Junior DM i år, hvor Victor var med som U17-rytter, viste han sin klasse ved at blive nr. 6 i det store U19-felt på landevejen samtidig med, at han tog en 11. plads på enkeltstarten. Victor har desuden podiepladser fra Criterium de Jeunes i Luxembourg og han vandt prologen i Årets Youth Tour. Victor er ligeledes en dygtig banerytter, hvor han har mange års erfaring.