WILLIAM BLUME LEVY

William Blume Levy kommer til holdet fra Horsens Amatør Cykleklub. William er en stærk temporytter, hvilket han understregede, da han denne sommer vandt Guld ved Ungdoms OL i Ungarn. William er ligeledes dansk mester på landevejen og i holdløb i 2017. William er en stabil og vellidt rytter, som har flere individuelle sejre. Han vandt blandt andet enkeltstarten i det internationale etapeløb Grand Prix Matousek i Tjekkiet i år og slog Bernie Eisels 20-årige rekord. I foråret vandt han etapeløbet Youth Tour og har podiepladser i det samlede klassement i både Grand Prix Matousek i Tjekkiet og Criterium Européen de Jeunes i Luxembourg. William er desuden en habil crossrytter og vil i 2018 også forsøge sig på banen.